Laksetrapp i Fellingsfossen i elva Vefsna på Helgeland. Foss, elv, landskap. Motivet viser fisketrappa i Fillingsfoss fra siden.

I fiskeriinspektør A. Landmarks «Indberetning om hvad der til ferskvandsfiskeriernes fremme er udført og om disses tilstand i aarene 1899-1902» (side 23-24) rapporteres det om etablering av laksetrapper i Vefsnavassdraget:

«Sansen for gjennem laksetrapper at aabne adgang for laks til høiereliggende dele af vasdrag og derigjennem forøge udstrækningen af fiskens gydepladse samt indvinde nye for fiske, navnlig sportsfiske, tjenlige arealer, synes fremdeles at være i stigende, og der er derfor i den foreliggende periode udført forholdsvis mange arbeider af saadan art. Om disse skal her meddeles følgende forklaringer:

Med hensyn til de i tidligere beretninger oftere omtalte betydelige trapper i Vefsenelven er det allerede i beretningen for 1895-1896, side 21, oplyst, at det øverste parti af det største af disse anlæg, nemlig trappen ved Laksfossen, gjentagende havde været udsat for beskadigelser ved den voldsomme isgang, og at der derfor var reist spørgsmaal om ombygning af dette parti. En saadan blev iverksat vinteren 1899-1900 overensstemmende med en af mig i høsten 1899 udarbeidet plan. De fire øverste kulper med tilstødende render er herunder bleven sløifede og erstattede med fem nye kulper, der med tilhørende render er herunder bleven sløifede og erstattede med fem nye kulper, der med tilhørende render er udmineret i adskillig større afstand fra elven end det tilsvarende parti af den ældre trappe. Derhos er det nye parti øverst oppe forsynet med luge, hvorved vandet kan afstænges fra trappen, og vandmængden i nogen grad reguleres. Efterat der i de nærmest paafølgende aar er foretaget enkelte forholdsvis ubetydelige korrektioner, er Laksforstrappen, der for tiden er den største eksisterende virksomme laksetrappe i verden og som har en samlet længde af den over en fjerdedels kilometer, nu i fuldt effektiv stand. Denne trappe i forening med trapperne i Fosjordfossen og Fellingfossen har medført, at store elvestrækninger, der før henlaa omtrent værdiløse, er bleven bortleiede til sportsfiske, saavidt vides for et par tusend kroner aarligf. Den her nævnte omlægning af trappens øverste parti har medført en bekostning af ca. kr. 3 300,00, hvoraf en tredjedel er bevilget af statskassen.

Nogle kilometer ovenfor Fellingsfossen modtager Vefsenelven en fra syd kommende større bielv, Svenningdalselven, hvori der, efterat Laksfossen og Fellingsfossen er farbargjorte, gaar laks op til den saakaldte Storfos, beliggende ca. 4 km. ovenfor elvens sammenløb med hovedvasdraget. I denne fos, der har en faldhøide af 5,2 m., blev der vinteren 1902-1903 for regning af hr. A. B. Meidell anlagt en laksetrappe efter samme system, som er anvendt ved de øvrige trapper i Vefsenvasdraget, nemlig en række i fjeld udminerede kulper forbundne ved smalere render. Trappen i Storfos har i alt 8 kulper af 3 a 3,5 m. længde og 2,5 a 2,75 m. bredde, mellem hver kulp er der et fald af ca. 0,6 m. Selve trappen blev i det væsentlige fuldført i nævnte vinter; derimod gjenstod endnu en del foranstaltninger sigtende til at værge trappen mod at belemres af tømmer ofg at oversvømmes af altfor store vandmasser under høiere vandstand. Selve trappens kostende har udgjort ca. kr. 1 800,00, og de nævnte sikringsforanstaltninger mod tømmer og oversvømmelse er anslaaede til ca. kr. 350,00. Ovenfor trappen antages laksen nu at ville kunne gaa 15 a 18 km., og der er paa denne strækning gode gydepladse.»

I Landbruksdepartementets innstilling til budsjett «til ferskvandsfiskeriernes fremme» for 1916 finner vi følgende omtale av det andre laksetrapprosjektet i Fellingforsen:

«I sit budgetforslag for 1915-1916 har inspektøren herom anført:

«Til anlæg av trapper ved Fosjordfos, Laksfos og Fellingfos i Vefsenelven er der ved forskjellige leiligheter bevilget bidrag av statskassen, ialt kr. 6 100,00 paa betingelse av at der i samme øiemed fra distriktet tilskytes mindst et dobbelt saa stort bidrag. Jeg henviser herom til St. prp. nr. 1 for 1886 hovedpost VI kap. 4 side 9 og indst. S. nr. 123; for 1889 hovedpost VI kap. 4 side 15 og indst. S. nr. VI; for 1893 hovedpost VI kap. 5 side 11 og indst. S. nr. 72; for 1900-1901 hovedpost VII kap. 6 side 7 og indst. S. nr. 11.

Ved disse arbeider er det lykkes at aapne en lang strækning av dette betydelige vasdrag for laksen, og der er derved skaffet distriktet en ikke ubetydelig forønsket indtægt ved bortleie til sportsfiske av elvestrækninger, hvor der før ikke fandtes laks, likesom de senere aars erfaring tyder paa en kjendelig forøkelse av elvens evne til at producere laks ved aapningen av de nye gytepladser.

Laksetrappen ved Fellingfossen ligger paa elvens høire, østre bredd, hvor anlægget krævet en langt mindre utgift end et anlæg paa vestre bredd. Under almindelige vandstande fungerer trappen ogsaa tilfredsstillende. Derimot har det vist sig, at laksen passerer den længere nede beliggende Laksforstrappe under høiere vandstand end Fellingfostrappen, og forsaavidt elven holder sig stor i nogen tid, efterat laks er begyndt at passere Laksfostrappen, blir den derfor staaende under Fellingfossen noget længere end ønskelig. Derved forringes værdien av de ovenforliggende sportsfiskepladser kjendelig, og der er derfor fra den saakaldte laksetrappeforening i Vefsn indkommet vedlagte andragende av 31te august 1914 om statsbidrag til anlæg av trappe ogsaa paa Fellingfossens vestre bredd. Anlægget her vil bli betydelig kostbarere end den nuværende trappe, men der er grund til at tro, at den nye trappe vil bli passabel for laks under alle de vandstande, som kan paaregnes, efter at laksen er kommen op til Fellingfossen. Og selv under de vandstande, da laksen gaar op den nuværende trappe, vil en ny saadan paa den anden elvebredd selvfølgelig bidra til en raskere opgang, da fossens bredde er saa stor, at det maa forutsættes, at laksen i almindelighet vil behøve nogen tid for at finde trappeutløpet.

For et anlæg paa Fellingfossens vestre bredd har jeg utarbeidet et par noget avvikende, men i hovedtrækkene ensartede planer. Den ene av disse, som i tilfælde bør foretrækkes som den ubetinget paalideligste, er av 11te august 1914 og følger hoslagt med kart og lengdeprofil. Dens kostende er av vasdragsdirektøren beregnet til kr. 7 600,00. Se hans vedlagte skrivelse av 29de september d. a.

Mens de tidligere givne bevilgninger til laksetrapper i Vefsenelven har været betinget av dobbelt saa stort distriktsbidrag, gaar det nu foreliggende andragende ut paa et statsbidrag av halvdelen av anlæggets kostende. Der er herved tat hensyn til, at staten i aaret 1900 kjøpte saagodtsom hele Hatfjelddalen, og derfor nu antages at være mere direkte interessert i lasens opgang til Vefsenelvens øvre dele end den gang, da forholdet mellem statens og distriktets bidrag fastsattes.

Jeg skal i den anledning bemerke, at laksen vistnok allerede nu naar op til den nederste del av Hatfjelddalen, nemlig til eller litt ovenfor den saakaldte Stilleelven, en flere kilometer lang strækning i Vefsenelven, av hvilken den ene bredd tilhører Hatfjelddalen. Derimot er laksen ikke – som man oprindelig hadde tænkt sig – naadd helt op i hovedbygden. Mellem denne og Stilleelven er der en meget vanskelig tilgjængelig og derfor kun ufuldstændig kjendt elvestrækning, som efter de bedst kjendte mænds mening ikke kunde frembyde nogen hindring for fiskens gang. Det har imidlertid vist sig, at laksen ikke har passert denne strækning, og efter en undersøkelse, som for et par aar siden blev foretat av assistent Melle, findes der her en række smaafosser, av hvilke en flerhet efter hans mening i sin nuværende tilstand vidstnok er impassable, men som han doig antar vil kunne farbargjøres uten forholdsmæssige utgifter. Selv har jeg kun set 2 av disse fosser, og jeg kan derfor for tiden ikke personlig opgjøre mig nogen bestemt mening om, hvorvidt omkostningerne ved de arbeider, der maatte fornødiges, vil være uforholdsmæssige i forhold til de fordele, som derved kan ventes opnaadd, hvad altsaa assistent Melle ikke tror.

Sandsynligheten for, at farbargjørelsen av den nævnte elvestrækning vil være lønnende, blir imidlertid desto større, jo tidligere det lykkes at faa laksen helt op i Stilleelven. Og om man finder for tiden at burde se bort fra muligheten av at skaffe laksen opgang helt op til Hatfjelddalens hovedbygd, vil i ethvert fald en trappe, der bringer laksen tidligere end nu op forbi Fellingfossen, forøke værdien av den staten tilhørende elvestrækning nederst i Hatfjelddalen, som allerede nu er tilgjængelig for laksen. Naar derhos tages i betragtning den betydelige forøkelse av Vefsenelvens produktionsevne, som de av distriktet allerede gjorte opofrelser har frembragt, forekommer det mig, at det ikke kan betragtes som overdrevent, om staten i det nu foreliggende tilfælde – likesom for nogen aar siden ved bevilgningen til laksetrappen i Maalselven – tilskyter halvdelen av omkostningerne. Jeg tillater mig derfor at anbefale et saadant bidrag med kr. 3 800,00.»
Av budgetmæssige hensyn fandt departementet ikke at kunne opføre dette beløp paa bevilgningen for 1915-1916.

Inspektøren har nu gjentat sit forslag om denne bevilgning, idet han henviser til sine ovenfor gjengivne uttalelser i forrige aars budgetforslag.

Da departementet er enig med inspektøren i hans uttalelser angaaende ønskeligheten og nytten av en saadan laksetrappe, og da departementet derhos av de av inspektøren anførte grunde finder det rimelig, at staten her bærer halvparten av omkostningerne, tillater man sig nu at opføre det til anlæg av denne laksetrappe nødvendige bidrag under titel 10 med kr. 3 800,00 paa betingelse av, at der paa anden maate skaffes et likestort beløp.»

Collapse text