Bygningstegning fra Jarlsberg hovedgård i Sem, nå i Tønsberg kommune i Vestfold. Tegninga er utført av den danskfødte arkitekten Jørgen Gerhard Løser (1777-1829), som i 1809 flytte...

I 1846, etter at Herman Wedel Jarlsberg (1779-1840) var død og sønnen Peder Anker Wedel Jarlsberg (1809-1893) hadde overtatt eiendommen, ble bygningene på Jarlsberg hovedgård branntaksert slik:

«6. Paa Jarlsberg Hovedgaard i Sems Sogn Løbe No 117

Aar 1846 d. 28de Octbr. blev ved mig som Bestyrer i Bivær og under Medbetjening af undertegnede 4r udnævnte og ved Thinget den 16de Decb. 1845 eedfæstede Laugrettes og Taxationsmænd en Omtaxationsforretning afholdt paa Jarlsberg Hovedgaard i Sem Sogn, ifølge Amtets Reqvisition og den udstædte Berammelse. Den forrige Taxationsforretning af 1ste Juli 1826 blev fremlagt.
Paa Eierens Vegne var tilstæde Hær Forvalter Askeløv der anviste Bygningerne qvæstionis der befandtes at bestaae i følgende:

A. Hovedbygning. Grundmuret ⅔ af Graasteen og ⅓ af Muursten, 3 Etager høi, 85 Alen og 12 Tommer lang, 22 Alen og 17 Tommer bred og 19 Alen høi til Gesimsen. Under Bygningens østre Ende ere tvende Brandfrie Kjeldere med 2 Trædøre. I underste Etage er 8 Værelser hvoriblant en Søilesal der gaar igjennem hele Bygningens bredde med 20 Træesøiler der bære Gulvet til Riddersalen, alle disse Værelser ere rappede og Vandmalede med Gibsede Lofter. I 2den Etage er 10 Værelser foruden en stor saakaldet Riddersal, der gaaer igjennem hele Bygningens bredde og igjennem 2den og 3de Etage til Loftet, rappet og Vandmalet med vælvet gibset Loft. Af de øvrige 10 Værelser ere 4 betrukne med Papir, 4 med Strie og Papir og 2 rappede og vandmalede, alle med gibsede Lofter. I 3de Etage er 11 Værelser ligeledes rappede og malede med Vandfarve med 6 Gibsede og 6 Panelede Loftet. I enhver Ende af Bygningen er en vel indrettet Trappegang helt til Loftet. Loftet er uindred. I hele Bygningen er 59 Fag og 13 enkelte Vinduer, 42 dobbelte og 26 enkelte Døre, 4 Søilekakkelovne, 18 dobbelte og 4 enkelte Jernkakkelovne samt 2 K…. af Marmor. Bygningen har 4 Piber opført fra Grunden og er bord og tegltækt. Af fortrinlige Udskiringer[?] paa denne Bygnings udside findes paa sammes søndre Side en Kolonade der ved et Forspring fra nederste Etage gaaer op til Gesimsen paa Taget og bærer en Frontispids, og paa nordre Side en lignende Udspring der er opført med Pillerstrede, ligesom der er anvendt en Deel Marmor til samme. Rundtom anden Etage er indmuret en Marmorgesims. Bygningen er udvendig rappet og malet med Cement.

B. En Grundmuret Sidebygning, paa den nordøstre Side af Hovedbygningen, som støder umiddelbar til denne, 79 Alen lang, 16 Alen og 12 Tommer dyb og 15 Alen og 22 Tømmer Høj til Gesimsen, ved denne Bygning nordre Ende udskyder en 4 Kant der er 18 Alen lang, 23 Alen og 12 Tommer bred og 5 Alen 12 Tommer Høi. Bygningen indeholder 7 Værelser, Kjøkken, Bryggerhuus, Rullebod og en Gang, der gaaer efter hele Bygningens Længde. I Kjøkkenet er en dobbelt Jernkomfuur og i Bryggerhuset 2 Malmbryggerpander samt 2 Bagerovne og Skorsteen. I hele Huset er 14 Fag og 13 enkelte Vinduer, 5 dobbelte og 31 enkelte Døre. Bygningen er bord og tegltækket med blaae hollandske Steen; paa Loftet er 4 Bindingsværks Qvister med Muurværk samt 5 Fag Vinduer, desuden findes i Bygningen 4 Piber, opført fra Grunden, 5 dobbelte og 1 enkelt Jernkakkelovn. Under Bygningen er 3 vælvede og 3 Bjelkekjeldere hvori 11 smaa Vinduer.

C. En grundmuret Sidebygning paa den nordvestre Side af Hovedbygningen, umiddelbar forbunden med denne, af Størrelse og Dannelse som Sidebygningen B, bord og tægltælt, den ½ Deel med blaae hollandsk Steen, den Anden ½ Deel med rød Steen. Denne Bygning indeholder Stald til 42 Hæste, samt 3 Værelser hvori en Pibe opført fra Grunden og 3 dobbelte Jernkakkelovne. I hele Bygningen er 5 Fag og 23 halvrunde Vinduer samt 4 dobbelte og 6 enkelte Døre. Over Stalden er Høeloft med 1 muret og 3 Bindingsværk Qvister, 3 Fag Vinduer og 1 Dør.

D. Udhuusbygning, 53 Alen og 15 Tommer i Vest fra Hovedbygningen, bestaaende af 1 Hovedlængde og 2 Sidelængder under et Tag. Den underste Deel af hele Bygningen er opført af 1 ½ tyk Muur, der er 4 ½ Alen høi og indrettet til Fæehuus for 208 Kreaturer foruden andre Indretninger til Faar, Sviin og andre Smaakreaturer, der har 34 Fag og 15 smaae Vinduer, 3 store dobbelte Porte 7 Døre. Paa denne Muur er Ladebygningen opført af Bindingsværk, bordklæd og Vandmalet og 2 Etager høi. Hovedlængden som gaaer imellem Nord og Syd, er 114 Alen lang, 32 ½ Alen dyb og 18 Alen høi til Gesimsen, og Sidelængderne 45 Alen og 16 Tommer lang, 22 Alen og 6 Tommer dyb og 18 Alen høi hver til Gesimsen. Denne Bygning indeholder 1 Lade med en Kjørebroe der gaaer igjenne, hele Bygningens Røst. Den er bord og tegltækt og har 24 Bindingsværks Qvister forsynet med Lemmer. I Bygningen er opført en Saakaldet Svensk Tærskemagine af Træe til 6 Hæste med 2 Rensemaginer og en Hakkelse Magine. Hjulene, der ere af Træe, ere forsynede med Jernsægmenter.

E. Veskuur 26 ½ Alen i Syd for Udhusbygningen, opført af Bindingsværk, bordklæd og malet med Vandfarve samt tægltægt, indrettet til Veskurer. Bygningen er 78 Alen lang, 12 Alen og 6 Tommer og 4 ½ Alen høit til Gesimsen.

F. Vogn og Redskabshuus aldeles lige med Bygningen E, 28 ½ Alen i Vest for samme og 26 ½ Alen i Syd fra Udhusbygningen.

G. Kornmagasin 22 Alen i Syd for Bygningen E, 7 ½ Alen i Firkant og 9 Alen høi til Gesimsen med 2 Døre bordtag tegltægt, samt tømret og malet med Vandfarve.

H. Stolpebod 22 Alen i Syd for Bygningen G, Opført af Bindingsværk bordklæd og vandmalet samt bord og tegtækt, 25 Alen lang 16 Alen dyb og 11 Alen høi til Gesimsen. Bygningen er 3 Etager høi indrettet til Kornbinger, den har 4 dobbelte Vinduer og 7 enkelte Døre.

I. En grundmuret Bygning opført af Teglsteen, indrettet til Brændeviinsbrænderie, 37 ½ Alen lang, 15 ½ Alen dyb og 8 Alen høi paa Mitten, samt bord og tegltækt. Den er 2 Etager for den halve Længde og 1 Etage for den anden halve eller østre Deel. Bygningen er opført mod en Bakke. I underste Etage af den vestre Deel af Bygningen er Drank og Visiteerkammer. I den østre Deel af Bygningen er Mæskeværelse hvori 10 svære Kar med Jernbaand, der ere saa store at de ikke kan flyttes samt 2 Potetskogere af Træe, ligeledes forsynede med Jernbaand. I øverste Etage over Dranke og Visiteerværelset er et Værelse bestemt til Bryggeri, hvori findes 2 Bryggekar, et stort Kjølekar og 1 Vandkoger, alle med Jern jorer. Loftet er deelt i 2 Etager i første Etage er en Maltkolle med Jernplader, hvoraf kan tørres 8 Td. Malt af Gangen, 2den Etage er indrettet til Opbevaring af Korn og Malt. I Bygningen er 17 enkelte Vinduer, 2 dobbelte og 1 enkelt Dør. I Bygningen er 1 Pibe opført fra Grunden. Paa Loftet er 8 binningsværks Qvister med Muur hvori 8 Fag Vinduer. Umiddelbart til denne Bygnings østre Ende og under et Tag med samme er opført en Bindingsværks Bygning, bordklæd og vandmalet, samt Bord og Tegltægt, 18 Alen i 4 Kant og 3 Alen høi til Gesimsen, hvilken Bygning er indrettet til Maltmølle, der drives med 2 Hæste, og har et Par Qværnestene med fornødne Indretninger. I Bygningen er 2 enkelte Vinduer og 2 Døre. Det bemærkes at Brænderiet er Nedlagt og Aparaterne borttagne.

J. Brændeskuur 15 172 Alen i Syd for Brænderibygningen, opført af Bindingsværk, bordklæd og tegltægt, 39 ½ Alen langt, 19 ½ Alen dybt og 6 ½ Alen høit til Gesimsen. Bygningen er afdeelt med Bord i 3 Rum og har 5 Døre.

Bygningerne F, G og H blev indtaget i Forretningen efter Hr Askeløvs Forlangende. Bemeldte Bygninger bleve derefter af Mænderne eenstemmigen taxerede som følger:
Bygningen A for ….. 22 000 Spdlr.
Bygningen B for ….. 4 000
Iberegnet 1 dobbelt Jernkomfuur taxeret for 50 Spdlr. og 2 Bryggerpander af Jern for 12 Spdlr.
Bygningen C for ….. 2 000
Bygningen D for ….. 8 000
Iberegnet Tærskemaginen med Rensemaginen og Hakkelsmaginen for 200 Spdlr.
Bygningen E ….. 250
Bygningen F ….. 350
Bygningen G ….. 150
Bygningen H ….. 250
Bygningen I ….. 3 500
Ibereget det opnævnte Inventarium taxeret for 100 Spd.
Bygningen J ….. 200
Bygningen K ….. 100
Tilsammen ….. 40 800 Spd.
Siger firetie Tusinde og otte Hundrede Speciedaler, hvilke Taxter Mændene forsikrede at have afgivet efter deres bedste Skjøn og Overbeviisning, og i Henhold til samt i Kraft af deres aflagte Eed; ligesom Bestyreren bemærkede at han intet havde imod de satte Taxter at erindre.
Forvalter Askelov havde intet mod den skete Beskrivelse og de satte Taxter at erindre. Dernest forevistes følgende Brandredskaber: 1 liden Brandsprøite med Læderslange; 2 Haandsprøiter og 30 Brandspand, 2 Stiger med Stormstænger og det fornødne Beslag og 4 mindre Stiger, 2 store og 2 smaae komplette Brandhager, hvilke Brandredskaber i Forbindelse med de i Huusholdningen brugelige Bøtter og Kar ansaaes for tilstrækkelige, saa meget meere som der er Springvand i Kjøkkenet, Bryggerhuset, Stalden og Fæehuset.
Forvalter Askeløw der var tilstæde paa Eierens Vegne blev betydet Lovens Bestemmelse betræffende at der ingen Nedrivelse eller Forandring maae gjøres med de bestaaende Bygninger uden at derom overensstemmende med Loven skeer Indberetning. Forretningen derpaa sluttet.
Sverdrup H. J. Breche A. Heftye M. Askehoug Hans L. Undrum

Fra Sem lensmannsembetes arkiv, branntakstprotokoll 1846-1867, fol. 4a-5a

Collapse text